Kjærulff Design

Vi arbejder med design af tekniske produkter, hovedsageligt indenfor maskin- og elektronikindustrien.

Den moderne teknologi skaber konstant nye muligheder for effektive løsninger, men alene gennem tilpasning mellem bruger og teknologi, skabes den rette effektivitet og rentabilitet i produktet.

Ergonomiske hensyn, sammen med bearbejdning af produktets brugerflade, sikrer den rette tilgængelighed og optimale anvendelse af produktet.

Med baggrund i kundens specifikation for produktet, arbejder vi engageret og intensivt med at skabe løsninger, der sikrer produkterne tydelig identitet og særpræg. Sammenhæng mellem holdninger, værdier og selve produktet sikrer, foruden en klar profilering, forretningsskabelse ud over selve produktet.

Vore designideer føres ud i livet i tæt samarbejde med vore kunder. Grundlaget er vores fasesystem, der tilpasses de enkelte opgaver, og som definerer de enkelte aktiviteter i designprocessen og dertil knyttede statuspunkter.

For at sikre praktisk gennemførIige løsninger anvender vi i samarbejdet vores store erfaringsgrundlag vedrørende materialer og processer.

Vor egen erfaring supplerer vi løbende med et stærkt netværk af samarbejdspartnere og underleverandører, som vore kunder kan drage stor nytte af.

Udgangspunktet for vores designarbejde er en analytisk, metodisk proces, hvor indlevelse i brugerens verden, kundens krav til produktet, samt en stadig orientering omkring nye og eksisterende teknologier, er fundamentet.

Vore løsninger er enkle, realistiske og produktionsvenlige, med fokus på designløsninger der sikrer en realistisk produktpris.

Det er af største betydning for os, at vore resultater er maksimalt værdiskabende for kunden, alene derigennem sikrer vi, at Kjærulff Design  fortsat kan være en attraktiv samarbejdspartner.